Leonbergeren er kendt for sit fantastiske sind, smukke udseende og store personlighed. Den bliver rost som familiehund og sin evne til at omgås børn. På den ene side er den lærenem, men på den anden side, skal den synes, at det man vil lære den er sjovt og spændende. Så som lykkelig Leonberger ejer lærer man at blive kreativ i sin måde at gøre træning sjov og spændende på.
Desværre synes jeg man hører alt for lidt om, hvad folk egentlig laver med deres Leonbergere – ud over at gå på udstilling. Som ny Leonberger ejer kan man måske spørge sig selv, hvad man egentlig skulle lave sammen med sin hund, som kunne være sjovt for begge parter. Og her kommer så mit bud på, i hvilken ”sportsgren” Leonbergeren virkelig kan være med i front: RALLY-LYDIGHED.
De forgangne år har jeg satset rigtig meget på denne herlige sport for hund og fører, som først kom til Danmark i 2006. Min ældste hund, Peia, var 7 år, da hun stillede op til officiel rally-prøve i begynderklassen for første gang den 12.7. 2009. Det skulle vise sig, at det også blev sidste gang hun stillede i begynderklassen, for på trods af både alder og voldsom sommervarme, fik vi max. point og blev nr. 2 i klassen, kun slået på tid. Sikke en dag – og så var vi RBM (Rally Begynder Mester) og rykket op i øvedeklassen. Tre gange skal man bestå en klasse, med mindre man får max. point, for at blive mester i den klasse man er i, og rykke op i næste klasse. Man skal have 70 point ud af 100 mulige for at bestå. Tre gange stillede Peia op i øvedeklassen, og bestod med henholdsvis 98 point og en 3. plads, 99 point og en 2. plads, og 84 point, og så var vi RØM (Rally Øvede Mester). Så kom den svære klasse at komme videre fra. Ekspertklassen! Her skal man ikke blot bestå tre gange for at komme til næste klasse. Her skal man bestå med min. 95 point tre gange, og så bliver man Dansk Rally Lydigheds Champion.
En måned inden Peia blev 8 år, stillede hun for første gang op i ekspertklassen. Hun gjorde det, som hver gang, super godt, og hold da op – vi fik 97 point, blev nr. 2 i klassen, og fik den første pind til at blive DKRLCH (Dansk Rally Lydigheds Champion). Spiren var sået til drømmen om, at nå at gøre Peia til DKRLCH. Var det mon muligt? Hun blev jo 8 lige om lidt. Kunne vi nå det, inden energien ikke var der mere til sport på topplan? Ja, man har jo altid lov at drømme. En måned senere stillede vi for anden gang i ekspertklassen. Vi fik 98 point, og anden pind til DKRCH! Det var jo næsten for godt til at være sandt! Drømmen blev dog sat noget på standby, da Peia fik en ufrivillig konkurrencepause på 3 måneder, da hun var nødt til at få livmoderen fjernet.
I løbet af sommeren fik Peia og jeg invitation til at deltage i DKK’s DM i rally den 29.8.2010 Wauu… Kunne man forestille sig noget større, end at slutte en storslået rally-karriere med at deltage i DM? Jeg havde besluttet, at Peia’s sidste officielle rally-prøve skulle være den 22.8., hvor vi stillede op på hjemmebane. Hun var stadig glad for at komme på rally-banen, men energien var begyndt at være for nedadgående, og det var tiden at slutte, imens Peia stadig var på toppen. Det er mange år siden, jeg har været sååå nervøs før en konkurrence, som den 22.8. Nu var det ”knald eller fald” – sidste chance for at få drømmen opfyldt! Hun gjorde det så fint, min store, dejlige tøs. Men var det nok? Jeg vidste, at jeg selv satte 3 point til, da jeg valgte at lave en øvelse om. Til gengæld blev den så perfekt. Men så var der jo kun to point mere at gi’ af, hvis det skulle lykkes at få de 95 der skulle til. Tre point kan man såmen hurtigt sætte til, med en stor, ældre hund, der rejser sig lidt langsommere og kommer en smule ud af position, eller reagerer lidt for langsomt i f.eks. stillingsskift. Men det fantastiske skete! Vi blev råbt op som 3. vinder af ekspertklassen med 95 point, og Dansk Rally Lydigheds Champion på dagen! Jeg tror mit glædesudbrud kunne høres i miles omkreds, og Peia logrede med hele kroppen, og syntes næsten at sige ”Wauuu, hvor er VI glade nu!” Sikke en glæde. DKRLCH! Det var SÅ stort!
En helt igennem fantastisk dag, hvor jeg, ud over at være på banen med Peia, stillede op i begynderklassen for tredje gang med vores hanhund, Baloo, der blev RBM, og stillede op i øvedeklassen for tredje gang med Peia’s datter, Ximena, der blev RØM. En champion og to mestre på en dag – ja, så gik der champagne i den. Om aftenen kunne man læse på dommeren, Trine Dyrgaard’s Facebook: Hjemme efter en skøn dag som rallydommer i Brenderup – mange gode resultater, man kunne fremhæve, men har sjældent været så glad for at uddele en championpokal som i dag – Tillykke til Susanne og Midrea’s Charpeia Beauty (Peia). Skønt at se en leonberger på 8 år klare sig SÅ godt ♥
En uge senere drog Peia og jeg så til DM i Rally. En dag sammen med landets bedste rally udøvere, og rigtig mange, som vi igennem tiden har lært at kende fra de forskellige rally stævner. Det var næsten som om Peia vidste, at vi var kommet til ”the grand final”, for hun gav den hele armen. Med sit positive, glade sind, lavede hun et gennemløb med glæde og glimt i øjet. Jeg tror ikke der var nogen der var i tvivl om, at hun nød det. Et stort Leonberger kys til mor undervejs, og en ”high five”, for at højne underholdningsværdien for tilskuerne, og sige: ”Det har været en fantastisk rejse, det her, og jeg har hygget mig”. Vi gik hjem med stolthed over, at vi havde kvalificeret os til at deltage blandt de bedste, og kunnet repræsentere vores dejlige race. Som i al anden hundesport, mangler der bestemt ikke Border Collier i rally, og så er det jo glædeligt, at man kan komme med sin store, tunge, dejlige bamse, og være en god reklame for, at man ikke behøver at være en Border for at være med i front.
