OVERSIGT OVER KONKURRENCE FORMEN
Konkurrence med alle 4 momenter:
I Nosework konkurrere hver ekvipage i første omgang med sig selv. Sporten er baseret på at ekvipagen vil demonstrere specifik duft /e i forskellige miljøer på tid. Når ekvipagen korrekt påviser et duftskjul ved at sige "markeret" siger dommeren "korrekt", og føreren må belønne sin hund. Konkurrencen er opdelt i tre forskellige klasser med stigende sværhedsgrad. Hver klasse består af en duftprøve, samt fire forskellige momenter: beholdersøg; indendørssøg; udendørssøg og køretøjssøg. De dufte, der anvendes i de forskellige klasser er hydrolater. I klasse 1 eukalyptus. I klasse 2 også laurbærblad. I klasse 3 også lavendel.
Konkurrence i det enkelte moment:
For arrangørerne, der ikke har mulighed for at arrangere konkurrencen i alle momenter, er der mulighed for at arrangere konkurrence i det enkelte moment. Konkurrencen i det enkelte moment betyder, at ekvipagen skal gennemføre flere søg af varierende karakter i et af konkurrence momenterne. Normalt 3-5 søg på hvert moment.
Oprykning:
For at gå videre til næste klasse, skal ekvipagen opnå topkarakter i alle momenter med maksimalt 3 fejl og inden for tidsfristen. Før ekvipagen får lov til at konkurrere i næste klasse kræves en bestå duftprøve af den aktuelle duft.
Diplomer:
Diplomer i konkurrence med alle momenter hedder NW1 (klasse 1), NW2 (klasse 2) og NW3 (klasse 3). Diplom tildeles ekvipager, der har gennemført en godkendt duftprøve for den aktuelle klasse og korrekt identificeret alle duftskjul inden for tiden med i alt maksimalt 3 fejl. For diplom i konkurrence i det enkelte moment skal ekvipagen opnå maksimal score 100 point i den aktuelle konkurrence, eller ved godkendt resultat på samme niveau på to forskellige konkurrencer. Det godkendte niveau bestemmes af konkurrencelederen for hver konkurrence. Diplomer kan kun opnås ved konkurrencer organiseret af eller i fællesskab med SNWK. Ekvipager, der konkurrerer i alle momenter kan modtage titlen "særligt samspillet", hvis dommeren mener samarbejdet mellem handler og hund er eksemplarisk.