Sundhed / LPN

LPN

Hvad er Leonberger Poly Neuropati?

At den hedder Leonberger Poly Neuropati betyder alene, at man hos Leonbergeren har identificeret (nogle af) de gener der giver eller nedarver Polyneuropati. Man har også identificeret gener hos andre racer, der bærer Polyneuropati, så denne arvelige lidelse er altså ikke kun at finde hos Leonbergeren.
 
Definition:
Polyneuropati er en central, degenerativ sygdom i det perifere nervesystem. Den rammer nervebanerne og muskulaturen på bagparten. Gennem den mangelfulde stimulering af musklerne, skrumper muskulaturen af bagparten. Nervernes ledningsevne er typisk middelsvært til svært nedsat. Berøringsfølsomhed eller smerter er ikke kendt.
I mange tilfælde hænger denne neurologiske defekt sammen med nerverne hørende til strubehovedet, hvilket kan medfører en én- eller dobbeltsidig lammelse af stemmebåndene = Larynx-paralyse (LP).

Symptomer: 
Larynx-paralyse, som er lammelse af struben. Det kan ses ved, at hunden hoster i forbindelse med fodring eller indtagelse af vand. Den får tung, anstrengt vejrtrækning ved mindste kropslige anstrengelse, hæs gøen. I yderste konsekvens kan hunden blive kvalt.

Dårlig eller manglende koordination af bagben, der ses ved at hunden f.eks. kan slingre, løfter bagben meget højt under gang, får snubletendens, og der ses manglende muskelmasse af især bagben.

Hurtig udtrætning og manglende evne til at leve et normalt aktivt liv. Lidelsen er fremadskridende, og hunden har fremadskridende, nedsat livskvalitet, svarende til forværringen af symptomer.

Sygdommen rammer såvel hanner som tæver.

Der findes to typer LPN: Den tidlige (LPN1), der sædvanligvis debuterer i 1-3 års alderen, og den sene (LPN2) der sædvanligvis ses efter 7 år. De første små symptomer på denne variant optræder dog gerne i 3-5 års alderen.
 
Test:
Når man får testet sin Leonbergere, kan man få følgende resultat:
N/N = fri 
D/N = bærer (hunden har det syge gen fra en forælder)
D/D = ramt (hunden har det syge gen fra begge forældre, og vil højst sandsynlig blive syg)
 
LPN1:
Tallet 1 står for den første Gentest, der har været til rådighed siden sommeren 2010, for målrettet avl for at undgå LPN1 ramte hunde. Siden identificeringen af det fejlbehæftede gen, er vi i vores opdræt i stand til at undgå LPN1 ramte hvalpe.
LPN1 har en autosomal recessiv arvegang. Dvs. at hunden skal få det syge gen fra både far og mor for at blive syg. 
LPN1 debuterer sædvanligvis i 1-3 års alderen, men symptomer langt tidligere er set.
 
LPN1-Bæreren (D/N): Hvis hvalpen stammer fra en D/N x N/N parrings kombination, er det i opdrætterens og/eller ejerens interesse at få lavet en genotypebestemmelse ved hjælp af en blodprøve (LPN1 test). Hvis DNA testen viser, at hvalpen er bærer af LPN1 (D/N), er det muligt, at hunden i den sidste tredjedel af den forventede livslængde vil udvise milde symptomer i stil med det ovenfor beskrevne. Ellers viser erfaringer, at ellers sunde og raske bærere kan blive gamle uden problemer.
 
 
LPN2:
Har en dominant arvegang. Det betyder, at en hund kun behøver en kopi, altså arve det syge gen fra én forælder, for selv at bliver syg. Der bør kun avles på/med Leonbergere testet N/N for LPN2.
 
Copyright - Kennel Midrea - v/Susanne Keldgaard Nielsen | Lipkesvej 7, 4660 Store Heddinge - Danmark | Tlf.: +45 6066 4204 | midrea@mail.dk