Lidt af hvert / Hvornår blev ulv til hund?

Hvornår blev ulv til hund?

Tamhunden (Canis lupus familiaris på latin) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Den har gennem historien været brugt til jagt, som vagthund, krigshund, sporhund, redningshund, eller som "følgesvend". Desuden som servicehund for blinde og handicappede, som politi- og redningshund, som narkohund eller som terapihund. Hunde kan også lugte sig frem til kræftsvulster, termitangreb, forudsige epilepsianfald og andre sygdomsanfald, og senest er man gået i gang med at uddanne hunde til at identificere Covid-19 via lugtesansen.

Hunde har været en særlig og vigtig del af menneskets liv i mange tusinde år. I dag findes hunde overalt i verden, hvor der er mennesker, og der er i hundredvis af hunderacer at vælge imellem. Så mange hunderacer havde man ikke i oldtiden. Hundeavl, som vi kender den i dag, begyndte først i midten af forrige århundrede, men i visse tilfælde har der sandsynligvis været kontrol med avlen. Dette gjaldt især hunde med særlige karaktertræk, for eksempel særligt stærke eller store hunde.

I 2013 blev der udgivet et forskningsresultat i det videnskabelige tidsskrift Science, og analyserne viser, at ulvene blev en del af menneskets verden tidligere, end forskerne hidtil har kunnet påvise via DNA-analyser. Ulvene i Europa blev nemlig, ifølge hovedforfatteren til studiet Olaf Thalmann, domesticeret allerede for mellem 19.000 og 32.000 år siden, hvilket nogenlunde svarer til, hvad arkæologiske fund og analyser tidligere har postuleret.

Moderne hunde stammer fra uddød ulverace
DNA-analyser af arkæologiske hunde- og ulvefund i Schweiz og Tyskland viste, at hunden som husdyr er ældre, end man hidtil har kunnet påvise.

Den anden overraskelse var, at moderne hunde er nærmere beslægtede med en uddød ulverace fra oldtiden end med moderne ulveracer.

»Den population af grå ulve som ligger til grund for moderne hunde er højst sandsynligt uddød,« siger Thalmann til Sciencemag.org.

Hvor opstod hunden?
De nye resultater tager næsten udelukkende afsæt i arkæologiske fund fundet i Europa, og Sciencemag.org har derfor rullet en gammel debat ud om, hvor hunden først blev domesticeret.

En hård kerne mener, at hunden først blev menneskets bedste ven i Mellemøsten, mens en lige så hårdnakket gruppe mener, at hunden stammer fra Det østlige Asien.

Men selvom det nye resultat giver os den hidtil tidligste datering af hunden nemlig i Europa, så kan dette forskningsresultat ikke bevise, at det først var her ulvene blev domesticeret.

Forskerne har nemlig kun taget udgangspunkt i fund fra Europa. Derfor kunne der være DNA-materiale fra andre steder i verden, som viste endnu ældre eller domesticerede ulve.

Det siger Merete Fredholm, som er professor ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrsundhed/Genetik & Bioinformatik, Københavns Universitet. Hun har selv forsket i hundens genetiske historie.

Alle hunde nedstammer fra ulveracer, og vi må derfor også formode, at det var ulve som istidens jægere først tog til sig. Man forestiller sig, at jægerne har fanget vilde ulvehvalpe, der således er opvokset blandt mennesker og er blevet tamme. Udvælgelsen af hvalpene er sandsynligvis foregået efter visse kriterier. For eksempel har man søgt efter hvalpe med et roligt temperament og en stærk fysik, men man har sikkert også udvalgt hvalpene efter deres udseende. Efterhånden som jægerne kontrollerede de tamme ulves parring, gik disse særlige træk i arv, og med tiden opstod et nyt dyr, tamhunden.

Ulve, der lever i naturen, gøer ikke, men de kan lære at gøre det i fangenskab. Når fremmede dyr eller mennesker nærmede sig bopladsen virkede hundens gøen som en alarm. Derfor har man i avlen favoriseret hunde, der var gode til at gø. Denne egenskab er altså fremavlet og dermed et resultat af domesticering.

Oldtidens hunde
De ældste hunde stammer fra den ældre del af jægerstenalderen, og er omkring 9000 år gamle. Det var ganske store hunde, de fleste af dem på størrelse med grønlandske slædehunde, men lidt mindre hunde kendes også.

Også i bondestenalderen og bronzealderen var hunde en fast del af husdyrholdet. De hunde, vi finder fra disse perioder, er hovedsageligt af hyrdehunde-typer. Fra bondestenalderen har man flere eksempler på hunde af racen nordisk spidshund, mens noget større hunde igen begynder at vinde indpas i bronzealderen.

Langt de fleste hundeskeletter fra Danmarks oldtid stammer fra jernalder og vikingetid. I disse perioder ses mange nye hunderacer dukke op, og man har eksempler på store kamphunde såvel som små skødehunde.

Mynde-agtige hunde kendes fra stort set hele jernalderen. I dag bruges mynden, som f.eks. saluki, som væddeløbs-, familie- og udstillingshund, men den blev oprindelig avlet som jagthund.

Fra jernalderens våbenofferfund ved vi, at man havde hunde med i krig. Det drejer sig hovedsageligt om mastiff- eller rottweiler-agtige hundetyper. Præcis hvilken rolle, de spillede i kamphandlingerne, vides dog ikke.
 
Et hundeliv i oldtiden var i mange tilfælde en barsk affære. Hundeskeletter fra romerske byer viser tydelige tegn på misrøgt – de er blevet trådt på, sparket, slået og stenet.

Muligvis har omstrejfende, herreløse hunde været et problem, hvilket har resulteret i den hårdhændede behandling.

Fra Danmark har man også eksempler på, at hundene har fået en barsk behandling, dårligt helede brud – ja, endog skader, der tyder på en mistet pote, er blandt dem.

Hundegrave i oldtiden
Jægerstenalderens hunde kendes især fra grave. Nogle steder er hunden blevet begravet på lige fod med menneskene i selvstændige grave – enkelte har sågar fået rige gravgaver med sig i døden. Andre grave tyder på, at hunden skulle følges med sin afdøde ejer til Dødsriget. De har måttet lade livet i forbindelse med dennes begravelse.

Hunde findes også i grave i jernalderen. Gravpladsen ved Kyndby stammer fra midten af 600-tallet. Her var to rige begravelser, en mand og en kvinde, samt seks mindre rige grave. Fælles for dem alle var, at de havde en hund med sig i graven. Ved Elmelunde på Møn har man ligeledes en grav, hvor den døde var begravet med et skjold, et sværd og en stor hund. Lignende begravelser med hunde kendes også fra Bornholm, Gotland og Norge.
 
Kildeangivelse:
Nationalmuseet i København
Videnskab.dk
 
Verdens ældste hundelufter
 
 
 
Hulemaleri af hunde og mennesker
 
 
 
Motiv af ulv fra Dordogne i Frankrig
 
 
 
 
Urhund
 
 
 
 Ulvehoved
 
 
 
 Stor og lille "bjergløve"
 
 
 
På kanten af Danmark
 
 
 
Måneskinstur
 
Copyright - Kennel Midrea - v/Susanne Keldgaard Nielsen | Lipkesvej 7, 4660 Store Heddinge - Danmark | Tlf.: +45 6066 4204 | midrea@mail.dk