top of page

Nose Work

SNWK.jpg

Jeg startede med at dyrke Nose Work med Haarlem i 2015, da Sanne Andersen, Lorup Hundecenter lige havde startet denne fantastiske sport op i Danmark. Det er en fantstisk aktivitet og sport for og med sin hund. Haarlem startede til Nose Work, da han var 16 uger gammel, og vi to havde en fantastisk og lærerig rejse sammen i denne nye sport. Det var rigtig godt at starte Nose Work med en så lille hvalp, fordi det pirrede hans instinkt, det er ikke fysisk belastende og hvert enkelt søg tager ikke lang tid. En sund måde at få brændt krudt af på, for en hurtigt voksende hvalp. Det er en aktivitet der er let for mig at integrere i hverdagen, da det ikke kræver store remedier og lange forberedelser, så vi kan lave det hvor som helst.

 

For mig handler det om at lave noget sammen med min hund som er sjovt for os begge og styrker vores forhold, og det har jeg bestemt fundet i Nose Work sammen med Haarlem. Fra dag 1 var han meget intresseret, og interessen voksede hurtigt til begejstring hos os begge.

 

Da Peanut flyttede ind i 2022, startede jeg med at opbygge fundamentet til begejstringen for Nose Work stort set med det samme, med godbidssøg i kasser, og dér startede en ny Nose Work rejse for mig og Peanut. På flere måder en helt anderledes rejse, da Peanut jo er sin egen, og jeg er jo heller ikke grøn på området mere ;-) men vi elsker det begge.

​

Vi træner på instinkt med de svenske dufte og efter de svenske regler, og det er der mange gode grunde til. Bl.a. er vi medlem af SNWK. I Sverige har man valgt at bruge hydrolater i NW. I DKK har man valgt æteriske olier i stedet. Jeg foretrækker hydrolater p.g.a. sikkerhed for både hunde og mennesker, nem håndtering og minimal risiko for at at kontaminere miljøet der hvor man håndterer og pladserer duft.

 

I maj 2016 var vi så heldige at deltage i to kursusdage med Ron Gaunt, én af grundlæggerne for Nose Work i USA, som er sportens hjemland. En fantastisk dag! Og derud over var vi med på en privat træningssession med denne fantastiske mand. I årenes løb har vi deltaget i en hel del kurser med fantastiske Nose Work ressourcer som f.eks. Ron Gaunt, Fred Helfers, Stacy Barnett og Gail McCarthy - alle fra USA.

 

Vi har kontinuerligt igennem årene trænet hos Sanne Andersen/Lorup hundecenter, som er Certificeret K9 Nose Work®-instruktør - CNWI - fra den grundlæggende organisation NACSW™, USA. 

For mere information om Nose Work, besøg Lorup Hundecenters hjemmeside.

 

Se også Svenska Nose Work Klubben's hjemmeside, som vi er medlem af.

 

Du kan læse mere på den amerikanske K9 Nose Work® forenings hjemmeside.

FB_IMG_1654452470742.jpg

På kursus med Gail McCarthy i 2022. Peanut finder sin første frithængende kilde.

På kursus med Fred Helfers i 2023. Vi lytter begge godt efter Freds feedback.

bottom of page