Lidt af hvert / Kan hunde sørge

Kan hunde sørge

Efter at vi i 2012 fik vores egen Facebook gruppe for Dansk Leonberger Klubs medlemmer – Os med Leonberger – har vi delt mange ting med hinanden, såvel glade som triste. Igennem det forgangne år er der en del af os, der er medlem af gruppen, der har måttet sige farvel til en elsket ven og følgesvend. Så da indlæg sidst på året kom ind på, hvordan hunde reagerer på tab af et flokmedlem, fik jeg den første tanke til dette indlæg.
 
Der er nok ikke mange Leonberger ejere der er i tvivl om, at dét at have en eller flere Leonbergere i sit liv, er noget ganske særligt. De er klogere end gennemsnittet, og i besiddelse af en særlig følsomhed, der er med til at gøre dem til bl.a. fremragende terapihunde, og de kan vise mange forskellige følelser. Det ved vi, fordi vi har oplevet det, men er det nu også rigtigt? Nogen vil nok mene, at det er fejltolkning eller indbildning, og at vi tillægger hundene vore egne følelser.
 
Dyrlæge Berit Aakjær Sørensen fra Aalborg Dyrehospital siger følgende:
Alle hundeejere vil til enhver tid sige, at deres hund uviser glæde, når de kommer hjem fra arbejdet. At hunden nyder ejers selskab og at den bliver ked af det, når de går. Andre mennesker vil måske sige, at det er følelser vi pålægger vores hunde, fordi vi selv har disse følelser. At vi projekterer vores tanker og følelser over i vores dyr. Jeg vil ønske, at jeg kunne give dig et eksakt svar. Det er mig desværre ikke beskåret.
Charles Darwin har i sine værker beskrevet følelser hos dyr, men det er først i nyere tid, at forskningen er begyndt at finde belæg for, at det er korrekt. Tidligere har vi ment, at kun ”højere” individer, dvs. mennesker har følelser. Når vi almindelige mennesker kikker på vores hunde og ser glæde, sorg, jalousi og vrede, ja så har adfærdsforskere kaldt det instinktiv adfærd. Således mener nogle, at når en hund udviser tegn på sorg over f.eks en ejer, der er død, så reagerer den blot på ændringer i rutiner, og omgivelsernes ændrede adfærd.
Efterhånden som forskning i hjernen og dens kemi bliver mere og mere detaljeret, så har man fundet store ligheder mellem menneskehjernen og dyrenes hjerner. Strukturen i vores og dyrenes hjerner er stort set ens. Områderne i hjernen frigiver de samme kemiske stoffer under de samme betingelser. Dette hænger også fint sammen med, at den medicin, man bruger humant til at afhjælpe f.eks. angst og depression, har den sammen medicinske effekt hos hunde, der udviser samme symptomer. I dag mener nogle adfærdsforskere, at hunden har samme basale følelser som mennesker. Frygt, vrede og kærlighed er basale følelser. Fjerner men kærligheden, da udløses tab- og sorgfølelse. Graden hvormed hunden vil udtrykke denne følelse afhænger af den sociale interaktion med dens ejere og den individuelle hund. Det, at vores dyr har følelser er dog ikke det samme som, at de kan tolke og forstå deres følelser. Hunden bliver ked af, at dens ejer eller bedste legekammerat ikke er der mere, men højst sandsynlig kan den ikke forstå, hvorfor den føler sådan. Den har ikke forståelse for, at tabet er evigt. Denne forståelse af tab er kendetegnet for menneskets komplicerede sorgreaktioner. Dette er måske forklaringen på at hundes ”sorg” som regel forholdsvis hurtigt overstås.
Rent evolutionært er det vigtigt for hunden som et flokdyr, at kunne aflæse adfærden hos de andre individer i flokken. Således er des forklarligt, hvordan de andre familiemedlemmers adfærd også vil påvirke hunden.
At hunde kan udvise de samme adfærdsmønstre som mennesker i sorg er et faktum. Hunde kan reagere med nedsat lyst til mad, bliver stille og indadvendte. Vil helst bare ligge ned og mister lysten til alt det, som før var sjovt. Det, at de ikke kan rationalisere deres følelser, ændre ikke ved at noget er sket. Deres ven er der ikke længere og jeg tror nogle hunde føler dette frygtelige fraværd meget intenst. Min erfaring er dog, at denne tilstand heldigvis oftest er af kort varighed. Også selvom resten af menneskene i familien stadig er i dyb sorg. Det er i hvert fald sådan vores kunder på Aalborg Dyrehospital beskriver det.
 
Universitetet i Wien har forsket i området, og er nået frem til samme konklusion som Berit Aakjær Sørensen beskriver: Hunde kan føle sorg.
Min egen oplevelse med følelserne i vores flok, da vi i foråret 2012 mistede hundeflokkens matriark var mange. Ingen af de andre tre havde kendt andet, end at Peia altid havde været der, og haft styringen. Den aften hun sov ind, reagerede de andre tre vidt forskelligt. Den yngste, Ming, havde aldrig været en hel dag uden sin mor. Altid havde Peia holdt poten over Ming i forhold til hendes halvsøster Ximena – måske fordi Ming havde været så gruelig meget igennem rent helbredsmæssigt. Ming blev bange. Sprang op fra sin soveplads, som var 2 m. fra, hvor Peia døde, løb ud af soveværelset, og turde ikke nærme sig igen. Hun virkede oprigtig skræmt. De to andre vågnede også, og kom meget respektfuldt hen og snuse, og sige farvel. Peia skulle kremeres, men da det var meget sen aften, var måtte hun ligge i bilen til næste morgen. Da vi bar hende ud i bilen foran hovedtrappen, lagde de to tøser sig ud på gårdspladsen og kiggede på, på afstand. Baloo stod tæt på og holdt øje. Der blev sat petroleumsfakler ved trappen, og da alt var ordnet, og bildøren lukket, gik Baloo hen og snusede ved døren, og lagde sig stille ved siden af den dør Peia lå bagved, og der blev han liggende. Det var en kold aften og nat, så da han efter to timer stadig lå og vågede, hentede jeg ham ind. Han lagde sig så op ad hoveddøren, som var det tætteste han kunne være på bilen. Der var en stille, trist stemning i den resterende flok i de kommende dage og uger. Ming var meget trist, og vidste slet ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv. Kunne slet ikke ligge på trappen, hvor hun havde ligget sammen med sin mor. Egentlig så det ud som om Ximena var den, der savnede mindst. Men dér tog jeg godt nok fejl! I ugerne efter, oplevede vi flere gange, at Ximena hylede ufattelig hjerteskærende når hun sov, hvilket hun hverken før eller siden har gjort. Jeg er sikker på, det var sorg.
 
 
 
 
 
 
Copyright - Kennel Midrea - v/Susanne Keldgaard Nielsen | Lipkesvej 7, 4660 Store Heddinge - Danmark | Tlf.: +45 6066 4204 | midrea@mail.dk